Kunsten At Dø 歌詞

Døende mand, dine dage er talt Vær ej ræd, men svar mig nu alt Mens frænder og slægt nu våger hos dig Må du granske dit sande jeg Drak du og sang du? Bedrev du hor? Nærede du had? Begik du mord? Var du begærlig? Var du from? Angr, og belav dig på guds dom! Der er en kunst i at dø, og dødens er du Der er ikke langt igen til skærsildens lue Dø med besindelse, dø i bøn Din sjæl skal brankes til du har renset din synd Vær ej ræd i dit livs sidste stund Alle må styrte i dødens afgrund Må englene føre dig til himmeriget Din sjæl være frelst, for evigt friet Din krop er slidt op og bli'r snart til jord Men din sjæl skal synge i englenes kor Du misundte, begærede og yppede kiv Men aflad får du for dit syndige liv Der er en kunst i at dø, og dødens er du Der er ikke langt igen til skærsildens lue Dø med besindelse, dø i bøn Din sjæl skal brankes til du har renset din synd Fem fristelser må du stå imod Her, mens du gør bod Din troskab til gud vil svækkes Når mindet om dit synd nu vækkes Tvivlen gengældes med håbløshed Dit legeme tvættes i angstens sved Vil pinsler og smerte og djævelske skrål Ledsage dig til det evige bål? "Begær, min ven, du styrtede mig Jeg fæstede min lid til dig I øl og spil og frilles skød Der timedes mig en årle død Døden venter hver mand Begær, min ven, du styrtede mig Jeg kunne ikke afvise dig Skal en overhøre ens drifter Fordi det står i bogens skrifter? Utålmodig, min dødskamp Djævlene lokkede med sleske smil Djævlene tillod mig intet hvil Djævlene hviskede løgn og spot Til jeg blev djævlenes tro undersåt Fordømt af nidkær fromhed Kan jeg nå at blive genløst? Er skriftemål ikke nytteløst når præsten er død, og min bror må forslå? Aflad nægtes mig, til helvede jeg må gå!" Alle sjæle høstes til sidst Der er en kunst i at dø, og dødens er du Der er ikke langt igen til skærsildens lue Dø med besindelse, dø i bøn Din sjæl skal brankes til du har renset din synd