Текст песни Viii. Wolf & The Night

Havfde Kiærlighed lænkelagt Den utnæmmede Mackt? Han glemmer det han legger dødt Ingen Minder stiiger fra Graven brat Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun Dend Guddom som hun hadede medens hun frycktede Hendes Væsen, lig et Lam Gijk ham ey forbi For hun hafde rørt ved ham Øfved sin Magi Uagtet disse Siæle tvende Een hafvde at ende Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage Tragoedie aff uaffbrudne dage Ukuelig, dend Tørst Hinsidigt, det Begiær Nu drev han yr & gal I sorthiærtet Kval Vintrens kulde Snart tilfulde - oc hans Længsel Mod een Vinternat Ulven vandrer eene