Prunkende, Stolt I Jokumsol کے بول

I Stille færdes jeg hen fra Alfarvei opp mod Jokumsol Af Byrden vældes jeg Tankerne knuger mig Der synes langt til Jokumsol Alt mit Vonde glemmer jeg bi Lysskapet fremfor mig, der blusser i Jokumsol Elvehesten fore mig i Prunken hin viser sig saa stolt i Jokumsol Hvis Varskrig lokker mig og fører mig indtil sig given hen i Jokumsol Levnet blaaner bagom mig ei længer tynges jeg saa skønt i Jokumsol Dansense ledes jeg idet Nøkken toner Vei given efter i Jokumsol I Tiernet svinder jeg mod Mulmet under mig saa koldt i Jokumsol