Ild Vist Ulmer کے بول

Hør mig Helte alle, Ætstore mænd, som aldrig flyr Ej jeg jer vækker, til Mjød og Flæsk, Men til den et øjet, hårde lod Hæder og Ære, hente vi vil Ingen ræd hos Rolfs kæmpere Skalk stå op, og hid os varme Ild vist ulmer end under asken Lad luer dunkelt lyse på Arnen Valne hænder, ej bør rækkes Om skæbnen skifter, gjør igen skjel Til sejr og fald, vi tro ham følge Borgen fuldt af fangne fjender Hævne vor dyrer døde drot Hæder og ære, han aldrig ænsed Blev rød og ræd da Rolf han mødte Slagen nu ligger, Lejredrotten På blodig val med vunder dybe Kom dog Kom Kom til kamp vi kalder... Vi verdener ser jeg, stadig lever vor sjæl Urtidens kraft, ej mere i dvale Dødninge skygger, fra Hels sale