I کے بول

Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed Om Fuldmaanens Vee & Grue Naar det klagede op mod hendes Skjaer Fra Vintrens kolde Eensomhed Da frycktede de at Vargen vaer nær Vakt vaer dends gamle Mayestet Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet I hendes Ljus, som han splidder med dend Skygge som han spreer Skyggen aff een ukjend Mackt Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt Dende Djefvels Herold, han herjede Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv Han dræber, medens Afgrunden brager Forbandelsen er her visseligen Aff Djefvlen han bleff skjænked een Gave Der ved Troldom favned han til Ulv Ey vaer han længer een Guds Slave Der ved Midnat vandred ofver hule Grave